let them eat cake...

11/06/2012

let them eat cake...

Og denne her kage er ganske kaloriefri...


Skal dog ikke kunne sige om det vil sætte sig på sidebenene, hvis man rent faktisk indtager de ca. 30 g. bomuldsgarn, der er gået til denne lille lækkerbidsken.

Ja - jeg lærte mig selv at hækle i lørdags, med hjælp fra disse videoer fra Garnstudio/drops. Jeg var kørt lidt træt i strikkeriet - selvom jeg har to ikke-færdiggjorte projekter liggende, men skal lige tage mig sammen. Og så er internettet jo guld værd, når man ikke lige har en hækle-kyndig kvinde ved sin side; man bruger da bare google. De ledte mig frem til de ovenstående videoer og med lidt øvelse var jeg i gang, og kagen er mit første hæklede projekt. Siden er endnu en kage kommet til - et eller andet skal man jo lave, mens de er så lang tid om at opklare den der forbrydelse på DR, og en hæklet cupcake passer lige til et afsnit;) Opskriften på de hæklede lækkerier er henten på bloggen Lille Hottentott. Og ja - hendes muffin er væsentligt finere end min første, men jeg lover jer, at jeg allerede er kommet efter det og har nu kastet mig over at hækle "amigurumi"; altså hæklede dyr (som åbenbart hedder det der mystiske japanske ord i hækleverdenen - mere om det i et andet indlæg) :) Ældstebarnet tog godt imod den lille kage, der allerede er blevet bagt flere gange i Brio-ovnen, 

Nu vil jeg kaste mig tilbage i virkeligheden, der i dag består af tilstanden som alene-mor til 2,5-årig trodsbanan, en snottet 4 måneders, Lille Nørd og en skudefuld pasta med kødsovs. Og en masse dybe indåndinger.

Etiketter: ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start