">Hjælp fra andre bloggere søges - et problem med "hudsider"

5/24/2013

Hjælp fra andre bloggere søges - et problem med "hudsider"

Jeg har min blog hostet hos Blogger. Der er en funktion, hvor man kan gå ind og se fra hvilke sider, folk er kommet til min blog - altså fra hvilke sider, der er linket. Det kan f.eks. være, at en anden blogger har lavet et link til min blog, eller at folk har søgt på bloggens navn på Google. Den funktion hedder "trafikkilder".

Nå, men der er en meget aktiv trafikkilde, der åbenbart linker vældig flittigt til min blog. Jeg klikker på linket, for at se, hvem det er, der skaffer mig op til 50 klik om dagen.. Slam! Tissekone lige i hovedet på mig (som man siger). Jeg bliver ført ind på et pornosite (og nu kommer der sikkert endnu flere klik på min blog, fordi halvlumre typer nu vil søge på det ord, jeg skrev lige før, som starter med p og slutter på site, og derfor komme ind til min blog - sorry guys, her er kun kage og perifær omtale af ammebryster, mere sexet bliver det ikke her).

Jeg kan altså se, at der igennem længere tid har været aktivitet fra den her hyggelige side og så til min blog - nogen der kan forklare? Umiddelbart tænker jeg virus/spam, for jeg tror ikke at brugerne af det andet site, midt i en seance, har skrevet "hey, er der forresten en af jer, der har en god opskrift på macarons?".. At dømme efter deres påklædning, eller mangel på samme, vil jeg heller ikke umiddelbart skyde dem til at være typerne, der strikker...

Sååå -- Hilfe? Hvad sker der?

4 kommentarer:

Klokken 5/24/2013 , Blogger Cecilie L. sagde ...

Jeg får noget lignende, jeg har bare ikke turde klikke på dem, der så obskure ud... Jeg tror det er robotter, der generer besøg til din blog, så du får dem at se i statistikken og klikker på dem. Det er møgirriterende. Man kunne måske overveje at anmelde dem til Blogger?

 
Klokken 5/24/2013 , Blogger (Fra Mette) sagde ...

Det samme sker på min, syns det er lidt ubehageligt.
Har virkelig tænkt hvilke ord, jeg skriver, der gør at det er de sider der kommer besøg fra. :(

 
Klokken 5/25/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

j jeg overvejer i hvert fald at melde dem :-/ men ja det er nok for at få mig til at trykke på dem...

 
Klokken 5/25/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Jeg tror ikke umiddelbart at jeg skriver nogle forkerte ord, tror bare at jeg på et tidspunkt er kommet på en eller anden spam-liste eller sådan som Cecilie beskriver...

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start