I biffen med de små

I fredags vågnede den ældste op og havde lidt feber. Derfor kunne han selvfølgelig ikke komme i børnehave. Han startede i ny børnehave i mandags i sidste uge, og selvom det er gået rigtig godt, så har han også været en meget træt dreng, når han kom hjem, så egentlig var det fint at holde fredag hjemme. Der var ikke andet galt med ham end let feber, så vi besluttede at få det bedste ud af sådan en syge-hygge-dag og tog i biografen. Vi så Alfons Åberg - Hokus Pokus, og den kan virkelig anbefales til børn lige omkring 4 år; han syntes, at den var så god. Mens vi satte os til rette i mørket og glædede os til at filmen startede, kom der selvfølgelig også en masse forfilm til nye film, der kommer. En af dem, der snart kommer er LEGO the Movie. Harald på knap fire er ikke helt gammel nok til den endnu; det der med alt for lange og komplicerede handlingsforløb mister han interessen for, men både han og jeg grinede under forfilmen - den så faktisk ret sjov ud. Normalt kan jeg godt have det lidt anstrengt med legetøj, der pludselig skal laves om til en tegnefilm; de bliver altid lidt for selvhøjtidelige og humorforladte (kan f.eks. huske Barbie-filmene, fra da min søster var lille = usjov), og jeg kan godt lide sjove film. Så at vi begge grinede undervejs var et klart plus. Der er da også hevet store navne ind til filmen - f.eks. lægger Morgan Freeman og Will Ferrell stemme til nogle af karaktererne. Historien handler om Emmet, en helt almindelig LEGO-mand, der fejlagtigt bliver identificeret som den vigtigste mand i verden og som derfor skal redde verden. Som enhver anden unge på knap fire kan Harald selvfølgelig også godt lide LEGO, så det kan godt være at det var det, der gjorde at han så helt optaget ud, da traileren rullede over lærredet, men jeg synes at den så helt morsom ud.

Harald har også fået en trøje nu med to af LEGO-filmens karakterer; Good Cop og Bad Cop. Apropos ting, jeg ikke er meget for, så er det egentlig print på tøj; synes bare ikke det er særlig pænt, fordi jeg er virkelig kedelig;) Men altså; jeg synes at den her er ret hæderlig, og egentlig også meget sjov fordi der står "Policed to meet you" på den - det' da skæg! Ville bare ønske at der ikke også var et stort LEGO-logo nede i venstre hjørne; less is more, som man siger, men man kan jo ikke få det hele... Men altså, Harald er meget glad for den og ikke mindst for den lille LEGO-mand, der fulgte med... Harald har en alder endnu, hvor det mest er Duplo, der leges med, fordi han selvfølgelig også leger med det sammen med lillebror på 1,5 år, så sådan en lille LEGO-mand er altså ret eksklusiv for en knap fire-årig. Vi har tidligere haft tøj fra EGO og print eller ej, så er det i en virkelig god kvalitet, og også til den smalle side, hvilket er rart, når man har en ret tynd dreng.

Trøjen kan købes her  sammen med en masse andet tøj med filmens karakterer på. Inde på LEGO Wears hjemmeside er der også lige nu tilbud på overtøj og en masse andet tøj.

Indlægget er lavet i samarbejde med LEGO Wear

Se min vest, se min vest

Så har mine drenge igen fået lune veste af mormor med turbopindene. Garn fra garnudsalg.dk - den hvide med en tråd alpaca i også. Herhjemme står det lidt stille med min egen produktivitet; Med knap 1,5 måned til specialet skal ramme disken på uni, en masse arbejde og indkøring af den ældste i en ny børnehave (som er fantastisk:)), er der mere end rigeligt i hovedet for tiden, så de fleste aftener er bare gået med at flade helt ud og ikke engang strikkepinde har jeg fået løftet. Jeg mangler stadig 1,5 ærme på en sweater til min mand - der er ikke mange timer i det, men jeg skal bare have taget mig sammen. 

 

 

 

 

 

 

Vestene er de klassiske "undertrøjer"; de sidder godt til i rib og luner dejligt her i vinterkulden. 

Billeder fra blade.. af mig... og alle mine mænd

I efteråret var vi i Alt for Damerne... Det var i en artikelserie, der handlede om, at flere og flere vælger at bosætte sig i de store byer. Vi skulle repræsentere "børnefamilie i storbyen", så en eftermiddag i september forsøgte vi at levere et rent hjem og se smilende ud kl. 16.30 på en tirsdag... Det er lykkedes meget godt; at der plejer at være væsentligt mere bombet i hytten, er der ingen der kan se, på nær det "banan-spor", der er nederst på sofaen.. Anyways; til de af jer, der ikke har set dem, ville jeg lige dele billederne, som jeg fik tilsendt her den anden dag. Det er den dygtige Les Kaner, der har taget billederne.

Vi bor på Nørrebro i København i en andelslejlighed. Det bedste ved vores lejlighed er den kæmpe stue og at der er virkelig højt til loftet :) Her er vi alle fire samlet - det er vores stue, vi er i... Vores stue er dobbelt så stor, som det, der kan ses her- i den ende, hvor fotografen står har vi spisebord og "kreaafdeling". Og ja-  min mand har forskellige sokker på;) Og ja, det er altså med vilje...

Som der kan ses herunder, så sidder jeg på vores spisebord, men vi har så et bord i hele væggens bredde på "bagvæggen", hvor vi har lavet krea-værksted. 

Og ja, det var dengang hvor mit hår var langt - i går fik jeg så klippet det hele af... Aaaaaah :) Efter et par graviditeter+amninger og generelt være blevet nedprioriteret, var det noget medtaget og trist. Så nu starter vi forfra :)

Ankelstrik... Eller?

Hva' er nu det for en lang og mystisk sok, tænker du måske... Det er da såmænd en ankelsok - som striksok. Når man nu er skidesmart og gerne vil have sine ankelstøvler OG sine skinnyjeans på samtidig, så fryser man om fødderne, hvis man ikke har en sok i - men man ligner omvendt en klumpedumpe med striksokker under skinnyjeans... Så here you go - ankelstrik.

De er faktisk til min specialemakker, der har det store problem at fryse om tæerne når hun ser hip ud. Så de er en lille gave lavet til hende. Det er mit første forsøg med at strikke sokker fra tåen og op, og det bliver ikke sidste gang, for det er da en million gange nemmere end den almindelige måde. Derudover er det også mit første forsøg med et otte-tals-opslag, da det er sådan et man laver til at starte med. Altid godt at få prøvet nu teknikker og metoder.

Nu vil jeg, igen igen, tage i sommerhus med hende der, som skal have sokkerne, og så vil vi sikkert forfatte noget klogt om ungdommen nu til dags.

God weekend

Vis mig dit grej!

Jeg viser jo rigtig meget det, jeg strikker og hækler, så nu tænker jeg at det er på tide, at vise noget af det, jeg gør det med. Herunder ses min primære samling af hækle- og strikkepinde. Jeg har også en masse "løsdele" og selvfølgelig også alt muligt småtteri som nåle, maskemarkører, målebånd, omgangstællere und so weiter. 

For mig er godt udstyr det halve arbejde, og lad mig sige det sådan, at jeg gider ikke at strikke på de der "gammeldags" pinde - de grå, kolde, der kan bøje. De driller for mig og vil mig det ikke godt.  Da jeg lærte at strikke for 3,5 år siden, strikkede jeg et par sokker som det allerførste, og de blev strikket på strømpepinde (af den grå slags). Det var første og sidste gang, jeg gjorde det. Siden da har jeg svoret til rundpinde til alle projekter - lige fra strømper til ærmer og til ting, der skal strikkes frem og tilbage: Kun rundpinde. Min mor så åbenbart, på trods af mine tvivlsomme evner ud i sokkestrik dengang, alligevel et lys i mig, og købte umiddelbart efter jeg havde lært at strikke en gave til mig, som jeg har brugt flittigt siden: Mit Addi Click sæt:

 Med det sæt følger der pinde fra str. 3,5 - 10, og dertil wirer i 60, 80, 100 så man selv samler sine strikkepinde. Selve pindene er hule, så man varmer dem hurtigt op med hånden og de er en drøm at strikke med. Man kan få dem med forskellige typer pinde- mine er dem, der hedder "turbo" og er i metal, og det er klart dem, jeg foretrækker. Jeg har dog også nogle til sættet i bambus, men jeg synes ikke det glider lige så godt. Dog kommer det an på, hvad man strikker: Hvis man strikker med snoninger eller hulmønster er det omvendt meget rart, at det ikke glider af pinden;) Men strikker man bare ret og vrang og derudad, så er dem i metal at foretrække. Med til sættet følger på bedste tysk vis en broche, og der står i pakken at man kan "tage den på og møde andre strikkere i verden"; min mor og jeg har haft hysterisk grineflip over det flere gange - gerne fulgt op med Addis slogan "grenzenlossen strickspass", som vi synes er ret fantastisk. Når det så er sagt, så er jeg altså virkelig glad for mit sæt, og synes bestemt at det er grenzenlossen fedt at arbejde med. Selve wiren er meget blød, så det er intet problem f.eks. at strikke med magisk løkke, så man kan strikke ting, der i omkreds er mindre end wiren. Sættet kan købes både bestilt hjem fra Tyskland og i enkelte butikker her i DK - jeg har set det til mellem 550-800 kr., så det svinger lidt. Jeg har udover det, der følger med sættet også lidt ekstra wirer, pinde og diverse lir til sættet, men basissættet er mere end rigeligt til en start. Jeg ved at Knit Pro laver et sæt, der minder om, hvor man også selv sætter sammen, men jeg kan forstå på folk, at det har en tendens til at skilles ad, så man pludselig sidder med maskerne i skødet. Det sker ikke med det her, da det ikke skrues på som Knit Pros (og derfor kan skrue sig selv op, når det har fået nogle vrid gennem hånden) men klikkes sammen. Når alt kommer til alt er det måske et spørgsmål om smag:) Men lige meget hvad: vil du gerne rigtig i gang med det der strikkeri, så er pindene for mig afgørende. Jeg kan også anbefale Drops' rundpinde, som er de samme som Addis og også har den der bløde wire.

 Her er mit spritnye hæklesæt fra Knit Pro. Pindene er de samme som Knit Pros Soft grip-nåle, men er lavet i samarbejde med garnproducenten Lana Grossa og har til anledningen fået farve på. Jeg har lige fået det i julegave, så har endnu ikke nået at hækle mere end en krave på pind 4. Soft grip er virkelig rart, når man hækler i længere tid, og jeg glæder mig til at få rigtig gang i det.

 Mit andet hæklesæt er også fra Knit Pro, men er i træ. Det er virkelig et luksussæt og er så blødt og gennemført. Det er dog bedst til luftige ting; sjaler og sådan. Som det kan ses på billedet herunder, så er hovedet nemlig ikke særlig spidst i forhold til de andre nåle, så den har svært ved at komme ind i stramme masker. Derudover er indhakket ret dybt, så når den først er kommet ind, kræver det også lidt mere at komme ud igen. MEN de er lækre at have i hånden, og til f.eks. de halsedisser jeg lavede til julemarked, var de helt perfekte - alt afhænger af, hvad du skal lave.

Hvad hækler/strikker du med? Nogle præferencer eller ønsker til kommende gear?

Syåret 2013

Det var strikkeåret i går, og i dag er det så syåret 2013, jeg kaster mig over. Der har været væsentligt mere gang i pindene end i maskinen, men det er dog blevet til nogle ting. Langt fra alt, hvad der er blevet syet i år er blevet vist, for meget af det har været sådan noget, der er kommet direkte på lille krop fra maskinen og så er blevet smurt ind i makrel og så er kommet i vaskemaskinen og så er blevet glemt; kort sagt - hverdagstøj.

Men det er også blevet til nogle lidt større projekter samt et par DIYs.

Jeg har blandt andet lavet fire børnejakker i år. Jeg kan ret godt lide at lave jakker, og synes endnu ikke, at jeg har fundet købejakker, der er lige så fine, som dem, man selv kan lave. At købejakker så i mange tilfælde er mere praktiske og vandtætte er en anden sag;)

 Årets første jakke var en fødselsdagsgave til min niece, da hun fyldte to år i februar. Det er en retrojakke med genbrugslir og røde knapper. Ved siden af den står Harald i sin forårsjakke. Nedenunder er lillebror i sin udgave af en forårsjakke- den var desuden mit første projekt med trykknapper. Til sidst står Harald i sin vinterjakke - med "løvekant".

Harald og Eivind fik også ens sweatre i blød isoli - perfekt til tidlige efterårsdage på legepladser:

Nogle sy-DIY's er det også blevet til i år

Der er en, hvor du kan lære at sy en pose med foldet bund. En hvor du kan lære at lave gamle skjorter om til fine bukser, og en hvor du kan lave en handy pusletaske. 

Men den største DIY, der involverede nål og tråd, til dato, må være vejledningen på, hvordan du laver ham herunder: 

Jeg tror, at der er omkring 50 billeder i DIY'en, og jeg kan se, at indlægget er blevet åbnet rigtig mange gange, så jeg håber, at der er kommet masser af små dukker til derude. 

Strikkeåret 2013

Rundt omkring i blogland er der masser af indlæg med tilbageblik på det år, som vi netop har sagt farvel til - så her skal da ikke være nogen undtagelse!

Ingen tvivl om, at det er strikkepindene, der har fået mest opmærksomhed i det forgangne år - her er afbilledet 16 færdige projekter fra 2013, men jeg kan komme i tanke om nogle flere, som jeg ikke har fået taget billeder af og omtalt her på bloggen - blandt andet et par sokker, nogle huer og andet "småtteri". Det er helt klart børnestrikkeriet, der har fyldt mest - men de fylder jo også, de børn.

Fra øverst og ned er det første den lilla vest, som vel var et af 2013's første færdige projekter - indlægget om vesten er fra 24. januar. Derefter kommer min dejlige niece i den fine hvide uldsweater, og så kan du se to drenge i næsten ens islændere; en storebror og en lillebror. Lige efter kommer den bløde babyvest, der sidder så godt, og som mange har spurgt ind til - i merino og silke er den perfekt til nye små mennesker. Så kommer huen, som var en del af en nissegave i december. Restebukserne følger lige efter og til sidst mit første egoprojekt, som jeg bruger flere gange om ugen.

 Øverste i venstre hjørne står Harald i "Ret nem raglan", og ved siden af står jeg i min Sarah Lund. Ved siden af sidder lillebror i førsteudgaven af den der vest, som viste sig ret populær og affødte billedet af Harald i en lys udgave med opskrift til, som ses på anden række - opskriften ligger der både som "Ret nem vest i ret og vrang" og på engelsk som "Wild wild vest". Den smukke "Bella" med bladmønster hænger uden barn, da den var en gave til min niece (ja, hun bliver forkælet, fordi hun er sød). En hue til et lille nyt hoved fandt også vej af pindene, i samme bløde kvalitet som vesten øverst oppe. På nederste række er Eivind i en freestyle sweater med rullekanter, og ved siden af står min yngste søster Thit og smiler i sin julegave med rundt bærestykke. Til sidst står Clara igen, også i sin julegave - det sidste færdige projekt i 2013 :)


Og sådan kom man igennem et helt år med nogle billeder og lidt tekst... Det var da egentlig heller ikke så lidt endda?